|
Øverste chef
Himmler var også øverste chef for de danskere, der gik i tysk militær tjeneste, hvadenten det var som østfrontfrivillige, eller i Danmark som medlemmer af Schalburgkorpset. Eller som medlem af de terrorgrupper, der også i Danmark bekæmpede nazismens modstandere.
Plastickeglen indeholder en hudlap med en SS-tatovering fra en dansk SS-frivillig.
Soldaterne i Waffen-SS var tatoveret i armhulen med "SS" mærket og blodtype. De blev betragtet som en elite, der skulle have førsteret til blodtransfusion, når de blev såret. Den danske frivillige blev efter krigen interneret i Herstedvester. Han fik her efter eget ønske sine tatoveringer fjernet. Lægerne indstøbte sidenhen præparatet i det nye materiale, plastic.
En detalje, der har med Danmark at gøre, peger på, at Himmler måske håbede på at overleve krigen. |