|
Danskere i koncentrationslejr
I løbet af besættelsen blev næsten 6000 danskere deporteret til de tyske koncentrationslejre. Størsteparten af de danske fanger blev sendt til Tyskland fra Frøslevlejren eller Vestre Fængsel i løbet 1944 og begyndelsen af 1945, og de ankom til lejrene på et tidspunkt, hvor situationen var katastrofal.
Det tyske transportsystem var brudt sammen, og der var mangel på mad overalt i Tyskland. Den tyske befolkning kom i første række, når de sparsomme rationer skulle fordeles. Slavearbejderne i koncentrationslejrene kom til sidst.
Selv velnærede fanger blev på kort tid reduceret til udhungrede skygger af sig selv som følge af hårdt slavearbejde kombineret med en fangekost, der lå 3000 kalorier under dagligt minimumsforbrug.
Fangerne var ofte klippet skaldede og enten iklædt en tynd stribet fangedragt eller noget gammelt beskidt tøj mærket med malingsstriber. Tøj, de ikke kunne flygte i.
Tvangsarbejdet foregik ofte i det fri, og fangernes tøj var derfor næsten altid fugtigt eller gennemblødt, hvorfor de var meget udsatte for sygdomme.
Infektionssygdomme som for eksempel dysenteri og tuberkulose krævede tusindvis af dødsofre når den ramte de underernærede fanger.
Sygdommene havde meget let ved at sprede sig i de overfyldte lejre, hvor 4-500 fanger sov i tre-etages køjesenge sammenpresset i en barak, der var bygget til 100 fanger.
De sanitære forhold i lejrene var så elendige, at almindelig vask og tandpleje var umulig, og latrinerne var i sig selv en stor smittespreder. | 
Muselmænd. Tegninger af Per Ulrich. 